
Vores produkter
Hani’s tilbyder et smagfuldt udvalg af mellemøstlige dips/spreads/dressinger – samt stegte produkter såsom falafler, kugler og deller.
Vores opskrifter tager oftest afsæt i plantebaserede mellemøstlige eller nordiske opskrifter – med simple ingredienser og gerne med lokale råvarer. Vores produkter er næsten alle veganske, nogle få er vegetariske.
Produkterne er velegnede til hele familien – både som aftensmad, nemme mezze-retter, i madpakkerne og som snacks.
Vi laver ikke ultraforarbejdede køderstatninger, men har i stedet fokus på grøntsager og ikke mindst bælgfrugter som hovedbestanddel – det er det, vi tror på.

Falafler – svære at modstå
Hani’s falafel er forstegt og byder på klassisk tradition med et moderne twist – sprød på ydersiden, blød og saftig indeni. Lavet af nøje udvalgte plantebaserede ingredienser som kikærter, løg, porre, koriander, persille og hvidløg, krydret med en velafstemt blanding af aromatiske krydderier

Seneste nyt
Mezze – Mellemøstens svar på tapas?
Mezze har i årtier været en grundsten i det mellemøstlige køkken, men i de senere år har det også fundet vej ind på de danske borde.
Konceptet minder om tapas: småretter, der deles ved bordet, og som inviterer til en uformel spiseoplevelse, hvor man smager på flere ting fremfor én hovedret. Men hvor tapas ofte tager udgangspunkt i varme, tilberedte retter, er mezze kendetegnet ved en balance mellem friske salater, cremede dips og plantebaserede specialiteter.
De klassiske mezze-retter er efterhånden blevet internationale favoritter. Hummus, baba ganoush, muhammara og tabbouleh udgør hjørnestenene, flankeret af oliven, fladbrød og simple grøntsagsserveringer – gerne med falafel.


